if32

TøjpartnereUdskriv side

 

Albertslund Fodbold og Glostrup Fodbold-IF32 har indgået aftale med henholdsvis Select Sport A/S hvad angår fodbold og Kelme hvad angår Futsal. Begge partnere leverer spilletøj, uniformer, bolde og udstyr til klubbernes mange hold.

Aftalerne administreres via BGA's administration, ved Anne Tinghus, anne.tinghus@privat.dk eller mobil 2191 6645.


 

  

Select Sport A/S


SELECT Sport A/S producerer håndsyede bolde til holdsport. I idrætsklubber og blandt mange tophold er vi kendt som branchens førende kvalitetsmærke.

SELECT blev grundlagt i 1947 af Eigil Nielsen, tidligere stjernemålmand for det danske fodboldlandshold. Under hans ledelse var SELECT banebrydende inden for mange af boldindustriens nyskabelser, herunder den første snøreløse fodbold og 32-feltersbolden. SELECT sælger flere end 1,9 millioner bolde om året foruden et stort udvalg af andre sportsartikler - i omkring 50 lande rundt om i verden.

SELECT specialiserer sig i fodbolde og håndbolde. Boldene fremstilles med stor omhu, så de opfylder klubbernes forskellige behov og ønsker - bolde enten til kamp eller træning og til alle slags vejr- og baneforhold.

SELECTs hovedkontor er i Glostrup ved København. Vore bolde fremstilles i Pakistan af Anwar Khawaja Industries (AKI). Vi har aldrig brugt børnearbejde i produktionen af vore bolde. SELECTs syere og deres familier får gratis lægehjælp og medicin gennem vort SAHEP program, ligesom SAHEP sørger for undervisning og skolegang for alle syernes børn.

   

Kelme

Brødrene José og Diego Quiles begynder som klassiske distributører af fodtøj, men nogle år senere kaster de sig over at lave deres helt eget mærke, da de mente, at det var noget de sagtens kunne klare og lave bedre end så mange andre.

I 1977 kommer Kelme til verden og tanken er nu fuldbyrdet for de to brødre. Året efter lancerer man den første linje af sportssko og hverdagssko under Kelme-navnet. Allerede året efter kaster man sig over cyklingen og danner holdet som slet og ret hedder Kelme og som de fleste, der har set lidt Tour de France, kender. Samme år lancerer man en bred linie af sportssko, samt bevæger sig allerede ud på de udenlandske markeder.

I 1982 lancerer man sin første kollektion af fodboldstøvler, som straks bliver en succes både i Spanien, samt flere andre steder i Sydeuropa og fortsætter året efter med at udvide, og laver den første sportsbeklædnings-linje. Ti år senere, i 1992, er der Olympiade i Barcelona og hele den spanske delegation stiller op i sportstøj fra Kelme, hvilket virkelig fik navnet Kelme ud på verdensplan. Året efter stadfæster man sig på de europæiske markeder og åbner kontorer i Tyskland og Italien og på fodboldfronten kan 2 stolte ejere i 1994 præsentere Real Madrid i stalden, som skulle komme til at spille i Kelme trøjer og shorts de næste 5 sæsoner. I denne periode bliver de mestre hele to gange og i 1998 vinder man både den Interkontinelle Cup og Champions League.

Perfekt timing for Kelme, for netop dét år lancerer man samtidig det velkendte ?K? logo, som i dag pryder alle deres fodboldstøvler og en af dem der skulle komme til at spille i netop deres støvler, var en meget ung 16-årig José Antonio Reyes. Samtidig med at man udvikler fodboldstøvler til de grønne græsbaner, laver man indendørssko til det store futsal marked i Sydeuropa og Sydamerika. I 2004 introducerer man det ?nye? logo, som er Kelme-kloen og José Antonio Reyes bliver engelsk mester i støvler fra den spanske producent.

Senere er flere fulgt i Reyes fodspor og mange spanske topspillere har støvler fra Kelme på, når de gør deres indtog på tværs af Europa. Kelme er ligeledes gået hen og blevet et hit hos de kræsne forbrugere i både Japan og Kina, hvilket er blevet stadfæstet med deres egne Concept Stores i de respektive lande.

 

 

  

 

 FA Sport, Vigerslev Allé 124, 2500 Valby, Telefon: 3646 2210

Står for bestilling, trykning og levering af de forskellige artikler mod forevisning af rekvisition udstedt fra BGA's administration.




Sponsorer