Hvad er BGA:
BGA er en delvis fusion mellem AIF Fodbold og Glostrup Fodbold Klub - IF32. Om historie med meget mere kan du læse her på BGA's hjemmeside.
Hvad er BGA-Q:
BGA-Q er en selvstændig afdeling under BGA. I BGA-Q drives al pige- og kvindefodbold med ansvar for eget budget og målsætninger i direkte ansvar overfor bestyrelsen.
Hvad koster det at gå til fodbold i BGA-Q:
Kontingentet afhænger af alder og svinger mellem 750 kr. om året til 2.100 kr. for de voksne. Du kan se præcis, hvad du skal betale andetsteds her på BGA?s hjemmeside under Administrativt Forum/Kontingentbetaling . Det er vigtigt at forstå kontingent som en mindstebetaling svarende til entrebillet til TIVOLI, hvor man jo skal betale ekstra, hvis man også vil prøve noget eller have noget at spise eller drikke. Kontingent dækker de basisudgifter, som klubben har til materialer, turnerings-tilmelding, trænere og andet. Der gives ikke rabat for flere søskende. Betaling sker ved giroopkrævning eller PBS.
Hvor gammel skal du være for at gå til fodbold i BGA-Q:
Du skal være fyldt 7 år eller meget tæt på at fylde 7 år. BGA-Q tilbyder pigefodbold i visse aldersgrupper afhængig af interesse og tilslutning. Spørg lederen af BGA-Q ? Gert Jensenpå gj@bga.dk.
Hvad skal du bruge for at starte til fodbold:
Du kan altid komme til træning for at prøve. Der skal du blot have et par sko på, som du kan stå fast i. Hvis du gerne vil starte til fodbold skal du bruge træningstøj, benskinner og fodboldstøvler. Klubben har spilletøj til kampe.
Hvor tit træner du ? hvorhenne og hvornår:
Det afhænger meget af, hvor gammel du er, men mindst én gang om ugen og oftest 2 gange. Vi træner på Albertslund Stadion og på Glostrup Stadion. De 2 stadions finder du nemt på KRAK eller Google Map. Træningstiderne afhænger af, hvilket hold du går på, og de vil som regel fremgå af BGA?s hjemmeside.
Er der sociale arrangementer efter træning og kampe:
Hvis interessen er til stede, laver vi gerne i samarbejde med forældre og andre frivillige arrangementer, hvor vi er sammen udenfor banen.
Hvad er ellers godt, at mine forældre ved om fodbold i BGA-Q:
Det er vigtigt at vide, at man i BGA og dermed i BGA-Q indgår i en forening, der alene fungerer på frivillighed fra forældre og andre. BGA forventer, at alle forældre er ydende i et forpligtende fællesskab. Der er brug for alle hænder til alle mulige opgaver. Det kan være tøjvask, administrative opgaver for det enkelte hold, hjælp ved klubarrangementer eller kørsel til kampe. Opgaverne i en forening er mange og uden forældrenes og andre frivilliges indsats, er der groft sagt ingen forening.
BGA har bekendt sig til Holdninger & Handlinger fra DBU (læs mere på www.dbu.dk) og forventer, at alle i foreningen efterlever dette regelsæt.
Hvem kan jeg kontakte:
Lederen af BGA-Q hedder Gert Jensen og ham kan du altid kontakte på gj@bga.dk. Gert kan hjælpe med langt de fleste oplysninger omkring BGA-Q. Har du spørgsmål til BGA i almindelighed, er du meget velkommen til at kontakte BGA?s sekretariat på telefon 30 42 08 63 eller hhja@bga.dk.