Solen bagte ned over Frederiksberg stadion og gjorde det svært for spillerne. Specielt i 2. halveg faldt tempoet.
Dagens kamp mod FCK2 bag også præg af varmen, som gjorde at det til tider mindede om en sommerkamp med få tilskuere og sløvt tempo. På trods af varmen og det langsomme tempo, blev der spillet ok fodbold på det fine græs. Glostrup satte sig hurtigt på kampen og kom til flere gode muligheder, som dog ikke blev udnyttet. Langsomt kom FCK'erne mere med i kampen og fik da også noget tilfældigt skrabet bolden ind over stregen til 1-0 efter en god halv times spil. Efter målet faldt Glostrups spiller lidt sammen, men fik alligevel skabt en overtalssituation i højre side, som førte til, at Brian Andresen i 35. min. kunne sætte foden på et fladt indlæg fra Kenni Pedersen.

Det blev ved det uafgjorte resultat, og dermed følges holdene stadig pænt ad i divisionen. Begge hold har 36 point, FCK II er dog forrest på syvendepladsen som følge af en bedre målscore.