if32

Glostrup henter Veteranduo

Glostrup nyheder
18. december 2008 - 22:58 af: Flemming Pedersen

Artikel fra Bold.dk

Glostrup henter veteranduo

Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Glostrup fra 2. division øst får i foråret tilgang af den 34-årige angriber Brian Andresen, og den tidligere SAS Liga-spiller John Bysted-Sandberg, der kommer til fra Brønshøj.

Forstærkningerne frem mod forårssæsonen er i fuld gang rundt omkring i divisionsklubberne, det gælder også for Glostrup, der overvintrer på niendepladsen i 2. division Øst. Således vender 34-årige Brian Andresen tilbage til Glostrup, som han forlod i sommer for at hjælpe B68 Toftir fri af nedrykningskampen på Færøerne.

John Bysted-Sandberg, der kan skrive op imod 250 Superliga-kampe på cv´et og har en fortid i klubber som AGF, Randers og Silkeborg er også ny i vestegnsklubben. Forsvarsspilleren kommer til fra ligarivalerne Brønshøj, hvor han også har været assistenttræner.

- Der er ingen tvivl om, at de kan bidrage med en masse rutine, og de bliver vigtige brikker på vores hold. Klubben har en målsætning om, at vi skal overleve i rækken, men med den trup vi har, så er min personlige målsætning, at vi skal slutte i den bedste halvdel, siger Glostrup-træner Thomas Maale til bold.dk.

Kilde: Bold.dk

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar