Pressemeddelelse
Albertslund IF Fodbold og Glostrup Fodbold Klub ? IF32 ? med tilsammen 1400 medlemmer - har d. 3. februar 2009, på en henholdsvis ekstraordinær og ordinær generalforsamling, med overbevisende flertal besluttet at oprette en delvis fusion mellem de to klubber.
Den delvise fusion, som omfatter alle hold fra U16-U19 samt klubbernes seniorafdelinger, får navnet Boldklubberne Glostrup Albertslund (BGA) og vil være en realitet fra sæsonen 2009-2010 med start i august 2009.
Formålet med fusionen er - med fokus på udvikling af spillere til 2. og 3. lag i dansk fodbold - at give alle unge og voksne på den københavnske vestegn et konkurrence- og udviklingsmæssigt fodboldalternativ. Det er endvidere hensigten at sikre en ensartet udviklingsplan for de yngste fodboldspillere i de to moderklubber, bl.a. gennem implementering af DBU?s Holdninger og Handlinger.