if32

2. Turneringskamp i DAI

Futsal
16. november 2009 - 18:05 af: Espen Bidstrup



2. turneringskamp i DAI regi

Spillere: Martin Schnak, Mikkel læ, Morten Framholt, Nicolaj Harms, Daniel Udsen, Christian Koustrup, Peter Madsen, Rasmus As, Kevin Jørgensen.

Undertegnede var til kampen blevet betroet erhvervet ved dommerbordet. Det var en fornøjelse, og mine bange anelser om, at dette var et job jeg ikke kunne varetage blev heldigvis gjort til skamme på det groveste. Til min store glæde dukkede Jon Larsen også op, og det var beroligende at kunne trække på en herre med sådan en solid erfaring - manden er jo født til at sidde ved et dommerbord.

Med sådan en kapacitet ved sin side, kunne man slappe af og nyde kampen, samtidig med at der var overskud til live interviews med spillerne undervejs i kampen.

Kampen blev vundet 13-3 og viste endnu engang at de hold der stiller op i denne række har langt op til vores niveau. Det var dog et godt kæmpende hold som vi mødte, som stod relativt godt på banen, hvilket endnu engang gav mulighed for at øve det etablerede angrebs spil. Det gode ved disse kampe er, at vi får muligheden for at øve det vi bruger tid på til træning og desuden får en masse afslutninger. Det er dog vigtigt at vi ikke går ned i tempo til vi kommer længere hen i DM turneringen, hvor undertegnede dagen før havde været ude at se på nogle af KBU holdene, der har noget bedre hold end dem vi møder i DAI turneringen. Derudover er det helt centralt at vi holder fast i gamle dyder når vi skal møde disse hold. Vores defensive formåen er der vi har vores klare styrke, og der vi stadigvæk er et skridt foran vores nærmeste konkurrenter til DM titlen. Godt at se at vi stadig er godt på vej, og at der er et stort engagement hos spillerne.

Som nævnt ovenfor sad Jon Larsen med ved dommerbordet, snakken gik livligt frem og tilbage mellem de to delegerede. Her blev stort og småt vendt. Men da Jon Larsen for anden gang i løbet af kampen ville vende tilbage til en diskussion omkring asfalteringen i Valby, og for resten lige ville høre, om jeg vidste noget nærmere omkring det budget som Københavns Borgerrepræsentations havde lavet omkring en 5 årsplan for udviklingen af vejene i Valby. Her var gode råd dyrere og jeg måtte for alvor tænke hurtigt. Min redning blev at vi skulle kåre kampens spiller, og for at få Jon på andre tanker blev det ham der fik ansvaret for at udpege denne spiller.

Jon var ret hurtigt inde på at vælge Daniel Udsen og da han satte trumf på ved at lave kampens detalje, Et flot lob over målmanden der febrilsk forsøger at kaste sig end i bolden, var der ingen tvivl om at han skulle være kampens spiller. Jon Larsen og undertegnede, sad da også og snakkede om, at det ville være en sand fornøjelse, hvis han kunne være med til DM. Der blev endda fra Jons side anvendt så fornemme superlativer, som jeg kun troede han kunne sætte i sammenhæng med et godt stykke dansk solid vej. De to delegerede var i midler tidlig absolut enige om at Udsen på holdet til DM ville være en markant forstærkning.

Jeres webmaster udnyttede chancen til at få et live interview med kampens spiller, da han på et tidspunkt sad ved siden af dommerbordet.

Webmaster: Jeg har ladet mig fortælle at du er på vej til Færøerne for at spille for sidste års mestre, vil det have nogen betydning for om du kan være med til at spille DM for os?

Daniel Udsen: Det ved jeg ikke endnu, jeg ville synes det kunne være sjovt at være med, men det kommer an på så meget lige nu.

Webmaster: Tillykke med at du skal til Færøerne og spille, det bliver da super fedt! Hvilke forberedelser har du gjort dig til turen?

Daniel Udsen: Jeg skal ved siden af fodbolden have et deltidsjob, derfor har jeg lige inden vi mødtes været ude i Fields og købe et pr. splinternye over-alls og en dejlig varm islændinge sweater. Min plan er så at fiske fra kutter ved siden af fodbolden, det er en af de helt stolte industrier der er deroppe. Jeg har tænkt mig at blive "freelance fisker", det betyder jeg ikke behøver at binde mig til en bestemt kutter, men i stedet går ned på havnen fra dag til dag og spørger fiskerne om de er interesserede i noget hjælp.

Webmaster: Endnu engang stort tillykke. Det bliver en god oplevelse. Vi håber virkelig meget at du får lov af din klub til at spille med til DM. Det må du simpelthen arbejde på at få lov til!!

Der har tidligere været ytret mening om at jeres webmaster, skriver for lange referater, der er sågar kommet nogle enkelte hade mails fra spillere der synes at jeg bruger min tid forkert, jævnfør Martin Schnak. Derfor vil jeg stoppe her.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar